
Elon Musk har i flere omgange påstået at han bruger mange, mange timer på at spille, og han har også forsøgt at bevise at han er blandt de bedste spillere i verden i både Diablo IV og senest Path of Exile 2.
Dette ledte til et kuriøst, bizart livestream, som er blevet kritiseret af stort alle, hvor Musk tydeligvis ikke helt forstod hvordan en late-game karakter i spillet fungerede, og hvordan spillets systemer hang sammen for en spiller der angiveligt havde brugt stort set alle vågne timer på Path of Exile 2 siden lanceringen i december.
Musk tog dog i første omgang ikke beskyldningerne pænt, og røg i totterne på en af kritikerne, Zack "Asmongold" Hoyt, men nu har han tilsyneladende indrømmet i private samtaler med Youtube-bruger NikoWrex, at han faktisk har delt sin konto med folk han har betalt for at spille på kontoen.
Han forsvarer sig selv med at det er "umuligt" at slå spillere i Asien uden at få hjælp udefra, og han har så tilladt andre at hæve niveauet på hans karakter, og købe grej for penge, det skriver Forbes.
Naturligvis er Musk blevet kritiseret på ny for denne indrømmelse, særligt fordi han i første omgang nægtede sig "skyldig" i anklagerne.0