Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Mystisk Bethesda-spil listet på Amazon

Butikker og forhandlere er blandt de største syndere, når det kommer til at lække et spils eksistens online, og nu har Amazon gjort det igen. Måske. På deres sider kunne man nemlig finde et…
Rasmus Lund-Hansen 28 maj 2014

Butikker og forhandlere er blandt de største syndere, når det kommer til at lække et spils eksistens online, og nu har Amazon gjort det igen. Måske.

På deres sider kunne man nemlig finde et spil fra Bethesda, der tilsyneladende ikke er annonceret endnu, og skal afsløres på E3. Titlen på spillet i Amazons database? "Bethesda E3 2014 Dummy".

Videogamer spottede listningen, inden den (ikke overraskende) forsvandt igen. Ifølge Videogamer stod det listet til
PS3, PS4, PC, Wii, Xbox 360, Xbox One, Nintendo 3DS og PS Vita, men det skal man nok tage med et gran salt.

Bethesda sagde så sent som i sidste uge, at der kommer til at gå en rum tid, inden de afslører næste spil fra Bethesda Game Studio, der står bag Fallout og Elder Scrolls-serierne, så det er næppe det, vi kommer til at se. Uanset hvad, får vi vel svaret på E3 næste måned.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.