Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nacon Connect byder på Robocop, Gollum og hurtige biler

Den franske udgiver vil også præsentere fem "eksklusive afsløringer."
Jakob Hansen 5 juli 2022

Franske Nacon, der tidligere gik under navnet Big Ben, har efterhånden en del europæiske udviklere under deres vinger. Så selv om der ikke ligefrem er tale om en Nintendo Direct eller en Ubisoft Forward, kan det måske alligevel betale sig at følge med, når de i overmorgen, d. 7. juli, præsenterer deres Nacon Connect.

I alt vil hele 17 spil blive fremvist, heriblandt fem "eksklusive afsløringer." Blandt de allerede afslørede titler er The Lord of the Rings: Gollum fra tyske Daedalic Entertainment. Studiet er bedst kendt for deres point-and-click eventyr, men denne gange forsøger de sig med et tredjepersons stealthspil, hvilket du kan læse mere om i vores preview.

Vi holder også et vågent øje med Test Drive Unlimited: Solar Crown, det første nye spil i racerserien siden 2011, og RoboCop: Rogue City, et nyt skydespil fra det polske studie bag det overraskende kompetente Terminator: Resistance.

Du kan følge med på YouTube fra på torsdag kl. 19.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.