Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Sims 4: Life & Death
Nyheder

Næste udvidelse til Sims 4 handler om livet efter døden

Life & Death udkommer lige i tid til halloween.
Jakob Hansen 5 oktober 2024

For nylig meldte EA ud, at de har til hensigt at fortsætte med at udvikle indhold til det snart ti år gamle The Sims 4 i lang tid fremover.

Nu er den næste udvidelsespakke så blevet annonceret, og der er tale om en ganske morbid en af slagsen.

Life & Death hedder udvidelsen, og den er som skræddersyet til halloween og de mørke efterårsmåneder.

Du får mulighed for at udforske et nyt område kaldet Ravenwood med tre forskellige nabolag og en uhyggelig stor mængde gravsten.

Næsten alle de nye aktiviteter omhandler livet efter døden. Dine simmere kan således lave en såkaldt bucket list, som hvis den gennemføres, inden livet render ud, kan føre til, at de bliver genfødt. Når de omvendt ikke at udfylde deres livsambitioner, kan det være, de bliver hængende som spøgelser og gør livet surt for de levende simmere.

Helt dårligt har spøgelserne det dog heller ikke, da de kan "pair up for a special, spectral Woohoo inside objects of all shapes and sizes."

Der er også to nye karriereveje: Reaper, der hjælper folk godt over i dødsriget, og Undertaker, hvor du står for at arrangere begravelser.

Sims 4: Life & Death udkommer allehelgensaften, den 31. oktober. Du kan læse mere på spillets hjemmeside.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.