Atari og Digital Eclipse har annonceret The Namco Legendary Pack-udvidelsen til Atari 50: The Anniversary Celebration, og den lander senere i år.
Atari 50: The Anniversary Celebration udkom i november 2022, og den ganske interessante interaktive dokumentar gennemgår hele Ataris omtumlede tilværelse, med interviews og spilbare spil (både prototyper og udgivne spil). Det er kort sagt fortællingen om Atari, hvordan det hele startede, og hvordan det hele pludselig endte.
Atari 50: The Anniversary Celebration er blevet opdateret over flere omgange, så der er nu et godt stykke over 110 klassiske spilbare spil ,og nu tilføjes der endnu flere med fortællingen om samarbejdet mellem Atari og Namco.
Atari 50: The Anniversary Celebration - The Namco Legendary Pack udkommer senere i 2025 til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch og PC.