Naruto: Rise of a Ninja

Den japanske mangakultur er så omfangsrig, som kun få ting i denne verden, og for os europæere kan det være svært at forstå en hel kultur, som appellerer til alle aldersgrupper, især når det bare handler om tegneserier. De tidligere grumme postapokalyptiske toner, der var kraftigt inspireret af atombombningerne i slutningen af Anden Verdenskrig, har langsomt taget et bagsæde inden for kulturen, som årene er skredet frem. Det gav plads for nye serier og ideer, og en af dem er fortællingen om den unge ninjaaspirant, Naruto.

Baggrunden for historien er at det frygtede væsen, den nihalede dæmonræv, har spredt død og ødelæggelse overalt i landet. Dog lykkedes det Narutos far, ved at ofre sit eget liv, at forsegle dæmonen inde i hans nyfødte søns krop. Tolv år senere er Naruto påbegyndt sin oplæring til ninja, men det er ikke let for ham. Naruto er nemlig stadig uvidende om at den nihalede dæmonræv er forseglet inde i ham, og det skaber frygt blandt landsbyens beboere. De afskyr simpelthen Naruto, hvis eneste ønske er at blive en anerkendt ninja, og det er her, du overtager styringen af den unge knøs.

På trods af at en af mine venner igennem længere tid har plaget mig om at læse serien, har jeg aldrig rigtig fået det gjort, men det behøver jeg heldigvis heller ikke nu. Rise of a Ninja genfortæller nemlig historien fra de første firs episoder af serien, og det gør den endda ret præcist. I stedet for in-game cutscenes, fortælles dele af historien gennem direkte klip fra serien, og med grafikken og de små klip kørende lige efter hinanden, er det tydeligt at se, hvor meget arbejde, der er brugt på at gengive den visuelle stil. Den cel-shadede verden er gennemført og farvefuld, og især Narutos hjemby byder på masser af flotte detaljer. Byen er ret stor og gemmer på masser af hemmeligheder, hvilket er meget heldigt, for efter stort set hver eneste mission, kommer du nemlig tilbage dertil. Overalt i byen er der gemt mønter, som kan bruges til at købe opgraderinger og nye angreb. At gå på opdagelse i byen for at finde dem, var det sjoveste og mest velfungerende element indtil videre, takket være en god styring og masser af åbenhed i miljøet.

Udgangspunktet er som sagt, at alle i byen hader dig, og derfor er du nødt til at overbevise dem om dine gode intentioner. Dette gøres gennem et ton af sidemissioner, og disse veksler imellem nudeludbringning, stik-i-rend missioner ude i skoven, kapløb og andet. Ud over at gøre indbyggerne glade, får du også ekstra liv af at fuldføre missionerne, men desværre er de ikke valgfri. For at få den næste hovedmission, er du ofte nødt til at slave rundt for de hadske indbyggere først og hjælpe dem med alskens trivielle opgaver. Mange af opgaverne minder til forveksling hinanden, og jeg håber virkelig, at det kun er et problem, der gør sig gældende i starten, for ellers bliver det hurtigt kedeligt.

Rise of a Ninja er først og fremmest et adventurespil, men dog er der masser af andre genrer indblandet, og det kommer især til udtryk i de mange kampe. Her forlader du nemlig helt tredjepersonsperspektivet, og i stedet foregår kampen nu som et 3-D kampspil á la Tekken. I kampene kan du bruge slagkombinationer, kasteknive og alt, du ellers kan finde på, for at tvinge modstanderen i knæ. Derudover kan du også bruge dine forskellige jutsu'er, en slags magi, du lærer at bruge gennem spillet. Ved at bevæge styrepindene, så de efterligner hændernes bevægelser, kan du bl.a. klone dig selv i en kort periode eller forvandle dig selv til en smuk kvinde, så din modstander falder om på jorden af forelskelse. Ja, mere japansk bliver det vist ikke. Kampsystemet udgør også spillets multiplayerdel, hvor du kan gå online og uddele tæv. Dog mangler kampene en del dybde, så det er næppe noget, der vil erstatte spil som Dead or Alive 4 eller Virtua Fighter 5 over Xbox Live.

Endelig er der også steder, hvor både kampene og platformselementerne afløses af en slags quick-time sektioner, hvor Naruto skal igennem en skov ved at hoppe fra gren til gren. Et let tryk på A-knappen, lige inden du opnår kontakt med en overflade, sender rask Naruto flyvende videre gennem luften. Det går kanonstærkt, og du skal holde tungen lige i munden for at nå uskadt igennem.

Rise of a Ninja har bestemt været bekendtskabet værd, men dog er der flere grunde til, at jeg ikke stamper i gulvet af glæde. Måske var det at den kode, redaktionen modtog, havde sine ustabile øjeblikke med en god portion grafikfejl og videosekvenser, der ikke fungerede ordentligt. Eller måske er det fordi, at sammenblandingen af de mange genrer synes lidt halvhjertet indtil videre. Tanken om et Naruto-spil, der ligger tæt op ad den originale serie, både i fortælling og i visuel stil, er helt sikkert noget, der vil tiltale fans, men om resultatet bliver ligeså godt for alle os andre, må vi vente til starten af november med at finde ud af.