NBA 2K26 udkommer til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch, Nintendo Switch 2 og PC via Steam den 5. september.
2K Sports fortsætter deres populære NBA-serie og det udkommer, som det kan ses ovenfor, på stort set alle platforme. Der er lidt at holde styr på, fordi spillet udkommer i 4 forskellige udgaver, men de forskellige udgaver kommer ikke alle til alle platforme, og en af dem kan for eksempel ikke fås i Europa.
Først er der Standard Edition, som udkommer på alle platforme. Derefter er der WNBA Edition, som kun kommer til Xbox Series X/S og PlayStation 5 i USA og sælges kun i Gamestop. Superstar Edition kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC og indeholder blandt andet 100.000 VC coins og en masse in-game boostere og cards. Denne udgave vil kunne spilles en uge før den officielle udgivelse.
Endelig er der Leave No Doubt Edition, som kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC. Denne udgave indeholder alt fra Superstar Edition plus yderligere 35.000 VC coins, Season 1 Pro Pass og Summer Pass, flere boostere og cards og en Puffer Jacket til MyCareer. Også denne udgave, vil kunne spilles en uge før den officielle udgivelse.
NBA er ved at blive ganske udbredt her i Danmark, takket være TV2's dækning - lidt på samme måde som man oplevede stigende interesse for NFL , da TV2 valgte at dække denne sportsgren. TV2 har dog mistet rettighederne, som er overtaget af Warner Bros. Discovery fra næste sæson og 11 år frem.
Hopper du på NBA 2K26?