Skip to main content
Gamereactor Nyheder Blade & Soul
Nyheder

NCsoft annoncerer Blade & Soul

Koreansk MMO kommer til Europa
Rasmus Lund-Hansen 13 september 2012

Gon (Destroyer med Flame Armor)

Bag lukkede døre på Gamescom i Köln viste NCsoft deres Blade & Soul til et vestligt publikum for første gang. Spillet blev lanceret i Korea i juni, efter en succesfuld beta-periode. NCsoft betenger selv lanceringen som en succes, og spillet siden da nået op på imponerende 230.000 samtidige spillere. Nu har det officielt sat kurs mod Europa og Nordamerika.

Spillet har et asiatisk fantasy-tema, der vækker minder om Tiger i Spring, Drage i Skjul, og mikser kampsport med overnaturlige elementer. Stilen ser ud til at blande flere forskellige indflydelser, og er blevet udtænkt af art director Hyung-Tae Kim, der måske er bedst kendt i gamer-cirkler for Magna Carta-spillene, men også har erfaring med manga-tegneserier. Spillets grafik imponerer både designmæssigt og teknisk, da spillet benytter Unreal 3.0-motoren.

En ting omkring asiatiske og koreanske MMO'er er, at de ofte fokuserer mere på grinding end typiske vestlige MMO'er - hvilket udviklerne er bevidste om og har taget hensyn til: "Jeg forsikrer dig, Blade & Soul vil aldrig løbe tør for indhold, som kan holde spillerne interesserede i spillet. Det bliver ikke en ensformig grind-fest", siger producer James Bae.

Blade & Soul - gameplay-præsentation

Der er fire spilbare racer i Blade & Soul: Gon, Jin, Kun og Lyn, der hver har deres særpræg og udseende.

Jin (mandlig Blademaster)

Kun (kvindelig Kung Fu Master) - Kun-racen består kun af kvinder.

Lyn (kvindelig Summoner)

Blade & Soul - interview

Der er endnu ikke fastlagt hvilken betalingsmodel Blade & Soul vil benytte, men NCsoft siger de holder øje med markedet for at træffe det valg, der tjener spillet bedst. Det bliver i øjeblikket kun duviklet til PC, og der er ikke sat nogen udgivelsesdato endnu, andet end "når det er færdigt". Men eftersom det er ude i Korea, er det måske ikke så langt væk.

Galleri:

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.