Focus Home Interactive og Streum On Studio står bag det kommende Warhammer 40K first person shooter, Necromunda: Hired Gun, og det er lige blevet afsløret i en ny trailer. Traileren viser et kaotisk og grusomt steampunk univers, og har afsløret udgivelsesdatoen som værende d. 1 juni.
Necromunda: Hired Gun er sat i samme Warhammer 40K univers som den tidligere titel Underhive Wars. I Hired gun tager spilleren rollen som en ensom dusørjæger, og du skal kæmpe mod bølger af Warhammer væsner og modstandere i Hive City's undergrund.
Dog ser det ikke ud til at du er helt alene, da du har en cyber-hund med dig, og endeløse våben, som kan tilpasses din spilstil. Spillet indeholder desuden RPG elementer, og du kommer til at levele op, og få nye evner undervejs.
I kan tjekke billeder og den vilde trailer ud herunder, og så glæder vi os bare til at prøve dette hurtige bizarre cyperpunk-agtige spil, som allerede udkommer til sommer d. 1 juni til PlayStation 4, PlayStation 5, Windows PC, Xbox One, og Xbox Series X.



