Det nye Need for Speed-spil, der i øvrigt bare hedder "Need for Speed", blev officielt afsløret for nogle dage siden, med en kort trailer og nogle billeder.
Der blev med andre ord ikke afsløret noget konkret om spillet selv, men nu kender vi i det mindste til et vigtigt teknisk aspekt af street-raceren - nemlig grafikmotoren.
Ifølge et tweet fra Frostbite Technical Director Johan Andersson, kører spillet i den samme modificerede udgave af Frostbite-motoren, som det kommende Star Wars: Battlefront.
Dette lover for godt spillets grafik, men vi må vente til E3 d. 15 juni, for at se spillet i aktion.
