Det var i første omgang filmen District 9 der placerede instruktør og manuskriptforfatter Neil Blomkamp på verdenskortet. Efterfølgende fik han direkte adgang til Hollywood, hvor han både blev tilknyttet Alien-serien og sågar Halo.
Filmen ender i sig selv med lidt af en cliffhanger, og Blomkamp vendte aldrig tilbage til det samme univers, men det gør han altså endelig nu. I en ret kort besked på Twitter bekræfter han langt om længe, at District 10, en direkte efterfølger, er undervejs.
"District 10 screenplay also being written by @sharlto, @territatchell and I. Its coming..."
Han taler her blandt andet om Sharlto Copley, der spillede hovedpersonen i den originale film, så det lader til at han vender tilbage også. Blomkamp er snart aktuel med Demonic, som vil være en del af Berlin International Film Festival senere på måneden.