Dansk
Gamereactor
nyheder
Red Dead Redemption 2

Nej, Red Dead Redemption 2 kommer ikke til Switch

Det brasilianske vurderingsråd har tilsyneladende lavet en bummert.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der opstod for nyligt forvirring og spekulation, da det viste sig, at Red Dead Redemption 2 var blevet aldersvurderet til Nintendo Switch i Brasilien. Der var hele tiden god grund til at være skeptisk, eftersom Red Dead Redemption 2 er et ultra detaljeret og grafisk imponerende open world-spil, der allerede pressede PS4'eren og Xbox One til det yderste.

Og nu lader det altså til, at vi godt kan droppe at klynge os til det spinkle håb, der var den brasilianske aldersvurdering af spillet til Switch. Nintendo Life rapporterer nemlig, at aldersvurderingen for en Switch-version er blevet fjernet på siden for Brasiliens vurderingsråd.

Det har sandsynligvis været en fejl, som var nem at begå, eftersom det originale Red Dead Redemption for nyligt udkom på Switch. Vi opgiver dog aldrig håbet om en version af Red Dead 2, eller GTA V for den sags skyld, til Nintendos næste konsol.

Red Dead Redemption 2

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold