Nelly har et mærkbart flow, sådan lidt rap og lidt sang blandet sammen til en dejlig, flydende pærevælling. Flowet gav ham et mindre hit med den sydligt swingende "Country Grammar" fra albummet af samme navn, men siden har Nelly slebet kanterne af, kastet sig over den mere poppede ende af skalaen og brød igennem lydmuren med det Neptunes producerede "Hot In Herre".
Nu er Nelly så på toppen, og det fejrer han med ikke bare ét, men to albums, der på en eller anden måde hænger sammen. "Sweat" er albummet der går lige efter nakken og fødderne. Streetwise og fremme i skoene. Suit er det bløde, langsomme og soulede. Det er her Nelly virkelig sælger sin sjæl til djævelen. Det er sjovt nok også her han er bedst.
"Sweat" er nemlig et ret intetsigende album. Vi skal helt frem til den Curtis Mayfield-samplende "Tilt Ya Head Back", førend der kommer lidt gang i gaden. På dette nummer bliver man ovenikøbet belemret med Christina Aguileras anstrengende tågehorn af en sangstemme, men det rykker ad helvedes til. Resten af albummet består af minimale beats smurt ind i Nellys altomfavnende flow og et hav af gæsterappere, der lige titter ind og lægger et eller andet ligegyldigt rim indover. På "Sweat" virker det som om Nellys schtick er blevet lidt slidt, manden er i hvert fald ikke i stand til at redde et intetsigende beat med sine rim. "Playa" byder på et gæstevisit af Mobb Deep og Missy Elliot, og her bydes der rent faktisk på lidt mere end den gængse monotoni. To rigtig fede numre er bare ikke nok til at redde et ellers middelmådigt album.
"Suit" skulle så være den følsomme side af den gode Nelly. Det lyder umiddelbart lidt tørt, og den Neptunes-producerede "Play It Off" er heller ikke ligefrem værd at skrive hjem om. Nu gjorde jeg det så alligevel. Til gengæld er resten af "Suit" i en helt anden klasse. Der bliver sunget mere, ja, men lortet holder. De forskellige tracks er tilpas fængende til at man kan kalde det pop, men til gengæld langtfra så irriterende, som man kunne forvente. Det er her Nelly virkelig viser sin styrke, som kilen mellem en solid stil og et poppet udtryk. De gode numre er for mange til at nævne hver især, og det er vel for helvede sådan et album skal skæres!
"Suit" løber med stafetten, og viser sig som en værdig udvidelse til Nellys CV. Det er her du finder de fede produktioner, det er her Nellys flow undgår at blive irriterende og det er her de fleste hits vil være at finde. Sammenlagt byder de to albums på 24 skæringer, og det ville da også være utopisk at tro at de alle skulle være lige gode. Nu er vi bare så heldige at det bedste er samlet på ét album. Når manden er så fræk at udgive to fulde albums samtidig, hvert til fuld pris, giver han dig også et valg. Du behøver ikke købe det hele. Tag "Suit" med hjem fra pladebixen og gem "Sweat" til den havner i TPs 5 kroners-kurv. Så kan han lære det, den lille kapitalist!