Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Nerdytec Couchmaster Cycoon3

Hvis det er afgørende at sidde i sofaen med en mus og et tastatur, så kan det være at Nerdytec kan hjælpe.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du vil gerne sidde i sofaen, eller i lænestolen, men hvorimod man derefter ville forvente at du så en film, eller sad med en controller i hånden og brugte en konsol på fladskærmsfjernsynet i stuen, så er det ikke nok for dig. Du har en gaming computer slået til 65" OLED-skærmen, for kun den sprødeste grafik er sprød nok til dig.

HQ

Men hvordan sidder du med dit tastatur og en mus? Der findes enkelte produkter der er direkte designet til at være i dit skød, i stedet for på en hård overflade, Engang producerede Roccat eksempelvis den såkaldte "Sova", og Razer konkurrerede med "Turret", men der er langt mellem snapsene, og hvis du vil have noget lidt mere specialiseret en Öjulf fra IKEA til 99 kroner, hvor går man så hen?

Nerdytec Couchmaster Cycoon3

Man kunne slå et smut forbi NerdyTec, der blandt andet producerer en Couchmaster Cycon3, et slags "bord" til en bærbær og mus med indbygget RGB-belysning, USB-porte og rigeligt med plads til tastatur i fuld størrelse og en mus. Ideen er ret simpel. Fastformet pude med en hærdet plastikoverflade, der både sidder i dit skød, men samtidig er designet til at ligge helt plant over benene. Derudover er der to sider, der ligesom indrammer dig mens du spiller. Der er et strømkabel, hvis du ønsker det, der giver liv til seks USB 3.2 porte (to eksterne og fire interne) samt en USB-C fast-charging port samt den såkaldte "HORIZONLIGHT" RGB-bar, der kan tilpasses via et lille touch-panel nær toppen.

Selve puden er en afart mikrofiber, der nærmest føles som ruskind, men når NerdyTec skriver at de ikke er gået på kompromis med materialer, så er jeg tilbøjelig til at tro dem, og den hårde plast er genanvendelig. Der er ikke noget ved selve konstruktionen der springer over hvor gærdet er lavest, og netop fordi det "bare" er en pude med en plastikplade, så har du naturligvis frit valg til at vælge hvilket slags tastatur eller mus du ønsker at bruge.

Dette er en annonce:

I det hele taget tillader Cycon3 en ret afslappet positur når man spiller, og det skyldes blandt andet den indbyggede håndledsstøtte i vegansk læder. Der er ingen skarpe kanter her. Desuden kan den sættes direkte i en computer og få strøm derfra.

Nerdytec Couchmaster Cycoon3

Der er nogle få ekstra gimmicks, såsom sidelommer der kan holde en vandflaske eller en smartphone, men RGB-belysningen gør ikke noget synderligt for mig, og det gør det generelle udseende heller ikke. Det skal dog siges at dette ikke er NerdyTecs eneste model, og hvis du i stedet ønsker dig en pude til en bærbar med medfølgende tablet-holder og et mere afdæmpet udseende, så findes der også det. Samtidig skriger Cycoon3 lige lidt meget "gamer", og på den lettere nedladende måde, særligt fordi det her produkt ikke ligefrem appellere til den gængse 13-årige med en stue til fri afbenyttelse og et fjernsyn på 65".

Derudover er det altså et specialiseret produkt, der gør det det skal, ingen tvivl om det. Jo, prisen på cirka €175 er ikke til at kimse af, men med RGB, USB-porte, dedikeret strømforsyning og solid konstruktion er den godt udrustet til at løse en specifik arbejdsopgave. Hvis du står og mangler sådan en, så kan den anbefales til det unikke formål.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold