
Der er rigtigt mange fans, der går og håber på et nyt Splinter Cell-spil. Men med mindre Ubisoft trækker en kanin op af hatten til aftenens Ubisoft Forward, må vi nøjes med den kommende animerede Netflix-serie.
Detaljer om serien har længe været lige så skjulte som Sam Fisher selv, men på sidstedagen af Netflix Geeked-konferencen dukkede tre grønne lys op i mørket.
Det var dog stadig ikke meget vi blev præsenteret for, men vi fik dog et billede af den tegnende Sam Fisher, som du kan se herunder.
Seriens manuskriptforfatter bliver Derek Kolstad, der også står bag John Wick, så noget tyder på, det bliver en mere stiliseret version af Splinter Cell, end hvad vi er vant til fra spillene.