Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Netflix ønsker Jason Momoa i Witcher: Blood Origins-hovedrolle

The Witcher-serien på Netflix gik hen og blev et massivt, massivt hit verden over. Så stort et hit at Netflix hurtigt igangsatte udviklingen af adskillige spin-offs, deriblandt en stor live-action prequel-serie ved navn Blood…
Magnus Groth-Andersen 7 september 2020

The Witcher-serien på Netflix gik hen og blev et massivt, massivt hit verden over. Så stort et hit at Netflix hurtigt igangsatte udviklingen af adskillige spin-offs, deriblandt en stor live-action prequel-serie ved navn Blood Origin. Serien vil vise hvordan den første Witcher blev skabt, og de begivenheder der ledte til "The Conjunction of the Spheres", hvor væsener fra forskellige verdener blev blandet sammen i én verden.

Og hvem skal så spille hovedrollen i Blood Origins? Ja, angiveligt bliver det ingen ringere end Jason Momoa. I hvert fald kan insider Daniel Richtman fortælle, at Netflix lige nu sigter efter at caste Momoa i hovedrollen.

Det er meningen at serien bliver Limited, altså kun én sæson, og at denne er på seks episoder. Declan de Barra, der var med til at lave den originale serie, skal sidde som showrunner, men der er endnu ingen konkret produktionsplan.

Det forventes at Momoa får tilbudt rollen, men om det hele går op i en højere enhed vides naturligvis ikke endnu. Hvad synes du om valget, skulle det gå igennem?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.