Skip to main content
Gamereactor Nyheder Final Fantasy XIII-2
Nyheder

New Game Plus i FFXIII-2

Og import af savegames fra FFXIII
Rasmus Lund-Hansen 7 december 2011

Final Fantasy XIII-2 udkommer i Japan i næste uge, og i optakten til udgivelsen er der kommet et par ekstra små detaljer om spillet. Det japanske spilmagasin Dengeki PlayStation har interviewet producer Yoshinori Kitase og director Motomu Toriyama, og det er der kommet lidt nye godbidder ud af.

Ifølge Andriasang vil der blandt andet være en såkaldt New Game Plus-funktion. Efter at have gennemført historien bliver man sendt tilbage til spillets start, og vælger man at lukke den såkaldte Historia Crux-port, vil man kunne spille spillet igennem igen, med adgang til nye items og monster-dekorationer.

Har man et savegame fra Final Fantasy XIII, får man også adgang til særlige monster-dekorationer, og man vil have mere held med sig i spillets casino-område.

De to udviklere afslører også, at spillet både har et autosave-system samt mulighed for selv at gemme når man vil. Final Fantasy XIII-2 udkommer herhjemme i februar.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.