Skip to main content
Gamereactor Nyheder Nakwon: Last Paradise
Nyheder

Nexons zombie extraction shooter Nakwon: Last Paradise lanceres i 2027

Spillere havde håbet, at det ville udkomme i år, men det ser ud til, at Nexon måske ikke vil træde andre extraction shooters over tæerne.
Alex Hopley Editor UK 2 april 2026

Nakwon: Last Paradise er nu officielt sat til lancering i 2027. Tidligere havde den længe ventede zombie-extraction-shooter ingen fast udgivelsesdato, udover en melding om, at den ville udkomme "snart". Mange fans havde håbet, at det betød en lancering i løbet af i år, men de må nu væbne sig med tålmodighed frem til 2027.

Dette bekræftes i udgiveren Nexons seneste finansrapport. Her fremlægger koncernen deres fokus på AI, fejrer tidligere succeser og analyserer, hvor det gik galt med de seneste udgivelser. Nakwon: Last Paradise er nu skrevet ind i udgivelseskalenderen for 2027, efter at Nexon har oplyst, at udviklerne har holdt møder med kollegerne hos Embark - studiet bag ARC Raiders - for at udveksle erfaringer og skabe en endnu stærkere extraction-shooter.

Da Nexon i øjeblikket også har ARC Raiders i støbeskeen, er det sandsynligt, at de ønsker at give hvert spil plads til at trække vejret, før de sender endnu en titel i samme genre på markedet. Nakwon: Last Paradise ser dog ud til at tilbyde en markant anderledes oplevelse; spillet foregår i en postapokalyptisk version af Sydkorea, hvor spillerne skal kæmpe mod både de udøde og andre overlevende for at sikre sig bytte og overleve endnu en dag i storbyens ruiner.

Editor UK Alex Hopley covered the video game industry for Gamereactor, from new announcements and launches to the business behind them. He also wrote on tech, film and entertainment, and his coverage wasn't tied to any one region.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 2023 · 2.280 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.