En af de mest interessante spilafsløringer ved Sony's PlayStation Experience-konference var uden tvivl Ni No Kuni II: Revenant Kingdom, en efterfølger til det fortryllende Ni No Kuni: Wrath of the White Witch fra 2013, som blev udviklet til PS3 af RPG-mestrene hos Level-5 og det magiske animationsstudie, Studio Ghibli.
Der var dog ikke synderligt mange detaljer at samle fra spillets først trailer, udover at det vil udkomme eksklusivt på PS4, og at mange af de samme områder fra originalen går igen.