Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nicolas Cage vil meget gerne spille skurken Egghead i en kommende Batman-film

Den nyeste Batman-film, The Batman, lokker i øjeblikket massevis af danskere i biografen. Filmen er da også allerede blevet en kommerciel og kritisk succes, men desværre har den en ret åbenlys (og nok også…
Jakob Hansen 16 marts 2022

Den nyeste Batman-film, The Batman, lokker i øjeblikket massevis af danskere i biografen. Filmen er da også allerede blevet en kommerciel og kritisk succes, men desværre har den en ret åbenlys (og nok også lidt subjektiv) mangel - Nicolas Cage er ikke på rollelisten. Men måske det ændrer sig med med en eventuel efterfølger?

Nicolas Cage, der sidste år høstede stor ros for sin rolle i det kulinariske drama Pig, har i hvert fald en klar idé om, hvilken rolle han kunne spille i den næste Batman-film.

"We have this new movie with Robert Pattinson as The Batman, which I'm excited to see. I haven't seen it yet but I think he would be terrific," fortæller Cage til nyhedskanalen Fox 7 Austin (ifølge IGN). "The villain that Vincent Price played on the 60s show, Egghead, I think I want to have a go at Egghead. I think I can make him absolutely terrifying. And I have a concept for Egghead. So let them know over at Warner Bros., I'm down for Egghead."

Egghead blev skabt specifikt til den originale Batman TV-serie med Adam West i hovedrollen. Han er en skaldet og yderst intelligent superskurk, der i sin tid blev spillet af horrorskuespilleren Vincent Price.

Nicolas Cages kommende film er actionkomedien The Unbearable Price of Massive Talent, hvor den excentriske skuespiller spiller ingen ringene end... Nicolas Cage.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.