Historien har altid været fuld af underholdende duoer. Dupont og Dupont. Gøg og Gokke. Roy og Moss fra IT Crowd. Og Nik og Jay. Hvad enten man synes, de er det mest fresh siden smoothies eller at de er himmelråbende dumme at høre på, kan man ikke benægte at de to drenge fra Værløse har sat deres eget unikke fodaftryk på dansk musik.
De debuterede i 2002 med pladen Nik og Jay, og siden har de solgt en enorm mængde plader har udgivet et hav af singler og spillet en masse koncerter. Enhver stand-upper med respekt for sig selv har gjort nar af dem, de har været med i DR2s program om landeplager, og man kan ikke gå i byen noget sted uden at mindst et par af deres sange brager ud igennem højttalerne i løbet af natten.
Noget af det, der altid har kendetegnet Nik og Jays musik er den utroligt professionelle produktion og tekster helt på højde med remserne i en børnehave. Intet af det har ændret sig på Engle eller Dæmoner, som drengenes seneste udspil hedder, bortset fra at de forsøger sig med et par sange på engelsk.
Vanen tro består pladen af en blanding af club-hits og "dybtfølte" ballader. Førstesinglen, Mod Solnedgangen, er et okay, men ret kedeligt popnummer. Jon og Jules, Nik og Jays faste producerteam, leverer som sædvanlig en solid produktion. Det er faktisk en af de ting, man altid kan rose dem for.
Nik og Jay er et af de få navne i Danmark, der har en nærmest international lyd. Problemet opstår først for alvor, når der bliver skruet ned for musikken, og drengenes vokal træder i forgrunden. "Det forpligter at være en svedig digter" lyder det på titelnummeret. Det er rigtigt, og lad os lige se nærmere på den forpligtelse. For der er sproglige perler i hobetal på Engle eller Dæmoner. For eksempel kan man fremhæve "Jeg er så cool som slushice og så sprød som frosties", eller "jeg lover at jeg går hele vejen, ligesom kapgang".
Nyheden på Nik og Jays nyeste er de tre numre, hvor drengene forsøger sig på engelsk, med skiftende held, for det er altså hverken særlig heldigt eller særlig originalt. Det er forståeligt, at de gerne vil udenfor den danske andedam, men bare en smule originalitet ville altså være lækkert.
Nik og Jay har aldrig lagt skjul på, at de er glade for sig selv. Meget glade. Det ligger selvfølgelig til hip-hop/r'n'b-genren at hype sig selv, men det er altså ved at tage overhånd for dem. Og nej, det er ikke jantelov. En linje som "Når jeg kigger mig i spejlet, får jeg altid.. halvfed" er altså lige i overkanten.
Det er faktisk ved at være bekymrende (når man ikke griner hovedrystende). Det gennemsyrer flere numre og går lidt ud over de to gutters troværdighed. Jeg har lidt svært ved at tage deres kærlighedserklæringer seriøst, når de på næste nummer synger, at deres hjerte kun banker for bling-bling og materielle ting.
Det er ret svært at give Engle eller Dæmoner karakter, for det afhænger helt af, hvem der hører den, og hvornår man selv gør det.
Da Nik og Jay var i DR2s program Landeplagen med Lækker, kaldte Henrik Milling det for "effektiv popmusik". Og det er stadig den mest rammende betegnelse for de to gutters musik i 2011.
For eksempel er Gi' Mig Dine Tanker med sit 80'er-sample næsten selvskrevet til at få masser af airplay, for Ray Dee Ohhs Efterår passer fint i det nye popnummer.
Engle og Dæmoner skaffer ikke Nik og Jay nye fans, men den skræmmer omvendt heller ikke de gamle væk. Er du stadig nede med dem, kan du roligt smide dine sparepenge efter Engle eller Dæmoner.
Har du aldrig været det, skal du holde dig væk. Langt, langt væk. Jeg vil lige slutte med endnu et guldrandet citat fra drengene, der kan bruges i alle sammenhænge: "Det er kun hjertet, der er vigtigt for mig. Ligesom med artiskokker". Jep....