Der udkommer hver uge en stor mængde spil til Nintendo Switch, men hvis du stadig ikke kan få nok, får du snart muligheden for at lave dine egne spil på den populære konsol.
Nintendo har nemlig løftet sløret for Game Builder Garage - et spil/værktøj, der lader dig designe dine egne små indieperler.
Du kan se et eksempel på udviklingsprocessen i traileren herunder, og hvor Game Builder Garage ikke umiddelbart har den samme dybde som eksempelvis Sonys Dreams, så ser det alligevel ud til, at man kan skabe nogle imponerende kreationer.
Game Builder Garage udkommer allerede d. 11 juni. Har du sat kryds i kalenderen?