Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo bekræfter endnu engang udgivelsesdato for NX

Vi har endnu intet set til NX'en. Der har ingen officiel fremvisning været af systemet, og det er ganske lidt, vi ved om maskinen på nuværende tidspunkt. Det lyder måske langt hen ad vejen…
Katrine Baumgardt 4 juli 2016

Vi har endnu intet set til NX'en. Der har ingen officiel fremvisning været af systemet, og det er ganske lidt, vi ved om maskinen på nuværende tidspunkt. Det lyder måske langt hen ad vejen ret normalt for en konsol. Men med en udgivelsesdato der hedder marts 2017, er Nintendo altså så småt ved at løbe tør for tid. Man kunne godt blive en smule nervøs for, at de ikke kommer til at holde fast i planen og at konsollens udgivelse må forsinkes.

Men Nintendo vil gerne have vores tvivl manet i jorden og har derfor endnu engang bekræftet ved deres 76. årlige General Meeting of Shareholders at Nintendo NX'en vil udkomme efter planen.

Så selvom Nintendo måske har gang i mange ting med både deres Amiibos, mobilspil, film og alt andet, har deres prioriteter altså ikke rykket sig. Faktisk sagde de også ved mødet, at konsolspil fortsat vil være kernen af deres prioriteter.

Hvis Nintendo altså siger sandheden, og produktionen virkelig stadig forløber planmæssigt, så kan der umuligt gå særlig længe, før vi kommer til at se noget fra konsollen. Der er trods alt ikke lang tid til marts måned.

Fuld profil 635 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.