Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo DS er en succes i Europa

Siden lanceringen af Nintendo DS den 11. marts har succesen været et faktum. Over 500.000 Nintendo DS er blevet solgt til forbrugere i Europa, og flere butikker har simpelt hen tømt deres lager. Nye…
Rasmus Berg 31 marts 2005

Siden lanceringen af Nintendo DS den 11. marts har succesen været et faktum. Over 500.000 Nintendo DS er blevet solgt til forbrugere i Europa, og flere butikker har simpelt hen tømt deres lager. Nye leverancer er nu på vej for at klare efterspørgslen.

Af spiltitlerne til Nintendo DS har Super Mario 64 vist sig at være stærkest med over 250.000 solgte eksemplarer. Wario Ware Touched! har også solgt i store mængder.

Allerede nu findes der et bredt udbud af titler til Nintendo DS og flere er på vej. I maj kommer titler som Yoshi Touch & Go fra Nintendo, Need for Speed Underground 2 fra EA og Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith fra Ubisoft med flere.

Jim Merrick, Nintendos europæiske marketingschef, sagde følgende ved udmeldingen:

"Lanceringen af Nintendo DS i Europa har været en stor succes. Europæiske spillere har taget Nintendo DS til sig, og der hersker ingen tvivl om, at det er en spilkonsol, som spillerne vil have. Nintendos tanke var at skabe en bærbar spilkonsol, der kunne tilbyde nye friske spiloplevelser, og det er virkelig lykkedes for os. Med flere nye store titler på vej fortsætter salget af Nintendo DS med at vokse."

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.