Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo DS-afløser i år?

Det siger jungletrommerne
Rasmus Lund-Hansen 15 marts 2010

Journalisten Raymond Padilla har under GDC været i snak med flere udviklere om en kommende afløser til Nintendo DS, og det er der kommet nogle interessante oplysninger ud af. Nintendo planlægger angiveligt at løfte sløret for DS 2 (hvilket ikke er det officielle navn) på dette års E3-messe, siger udviklerne.

DS 2 skulle, ligesom sin forgænger, være udstyret med to skærme, men afstanden mellem dem er så lille, at de i praksis kan fungere som én skærm. Hardware-mæssigt har maskinen en ydelse, der ligger på niveau med GameCube, og i stil med iPhone vil den være udstyret med et accelerometer.

Udviklerne, som Padilla har talt med, siger at de forventer at deres spil til den nye maskine er færdige sidst på året, og at det også er på det tidspunkt at DS 2 vil komme i handlen.

Ingen af disse oplysninger kommer fra Nintendo selv, hvilket Padilla også er hurtig til at understrege. Derfor skal de tages med et gran salt - men det stopper ikke os fra at håbe.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.