Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
nyheder

Nintendo E3 Direct - Hvad vi forventer og håber på

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nintendos Presents bliver den sidste store præsentation fra en udvikler til dette års E3, og vi har meget store forventninger. Nintendo har nemlig ikke særligt mange store førstepartstitler i horisonten, og det betyder, de bliver nødt til at annoncere nogle nye spil, hvis ikke deres mange fans, skal efterlades med en dårlig smag i munden. Omvendt kan konferencen også blive en nærmest historisk succes, hvis Nintendo leverer, og endda fremviser den Switch Pro, som ifølge rygterne er lige oppe over.

Der er derfor al mulig grund til at følge med i aften, for at se om Nintendos E3 2021 Direct bliver en historisk succes eller fiasko. Showet starter kl. 18, og du kan som sædvanligt se med på GRTV fra en halv time før, hvor vi sidder klar med en optakt. Du kan også læse vores forventninger (og ikke mindst forhåbninger) herunder.

Hvad vi forventer


  • Splatoon 3 blev annonceret under en Nintendo Direct tidligere på året med et lanceringsvindue i 2022. Vi regner med at se mere til spillet og forhåbentligt også få en udgivelsesdato.

  • Pokemon Brilliant Diamond/Shining Pearl udkommer til november, og efter den lidt lunke modtagelse af spillets art-style skal Game Freak og Nintendo forsøge at genskabe begejstringen om spillet.

  • Pokémon Legends Arceus udkommer allerede i starten af næste år, og da det sidste gang blev fremvist sammen med Brilliant Diamond/Shining Pearl, regner vi også med, at de følges ad til E3.

  • Link drager snart på et nyt eventyr i The Legend of Zelda: Skyward Sword HD, og Nintendo vil sikkert lancere en ny flot trailer.

  • Den 27. august udkommer No More Heroes 3, og den excentriske Suda51 vil nok benytte lejligheden til at skabe hype omkring den længe ventede titel.

  • En masse nye Amiibo.

Hvad vi håber på:


  • Breath of the Wild 2 vil blive det perfekte spil til julesalget, og da det er seriens 35-års jubilæum, tror vi, det allerede udkommer i år.

  • Switch Pro annonceres - Nintendo har sagt, at de vil fokusere på software til præsentation, men det udelukker jo ikke, at de endeligt løfter sløret for den opgraderede Nintendo Switch. Deres seneste hardwareopgradering, New Nintendo 3DS, blev også afsløret under en spilfokuseret Direct.

  • Der er gået mange rygter om Mario Kart 9, men vi får næppe alle vores ønsker opfyldt, særligt da 8'eren stadig sælger i stor stil.

  • Game Boy-spil (gerne Advance) til Nintendo Online ville være en kærkommen nyhed, da det er gået lidt sløvt med at tilføje nye NES og SNES-titler på det seneste.

  • Bayonetta 3 blev annonceret for fire år siden, og nu er det altså på tide, at Nintendo kommer med en udgivelsesdato.

  • Der går kraftige rygter om et nyt Donkey Kong-spil fra holdet bag Super Mario Odyssey, og hvor det nok er for tidligt med en annoncering, så krydser vi alligevel fingre.

  • Metroid Prime 4 lurer også i horisonten, men vi tvivler dog på, at vi ser mere til spillet, hvis udvikling blev genstartet tilbage i 2019.

Nintendo E3 Direct - Hvad vi forventer og håber på


Indlæser mere indhold