Når folk tænker "Metroid", så tænker de som regel ikke på store åbne vidder der navigeres med et køretøj. Men det var præcis hvad der blev fremvist i den seneste Metroid Prime 4: Beyond trailer, og reaktionen var, som forventet, lettere lunken.
Nu forklarer Nintendo, via deres japanske hjemmeside, lidt om hvordan motorcyklen, også kaldt "Vi-O-La" virker.
"You can summon Vi-O-La whenever you're in an available area. Dismounting Vi-O-La will return you to Samus' perspective and allow you to resume your exploration."
Det bliver åbenbart et af dine primære transportmidler, når det handler om at komme fra A til B på planeten Byrus, og det kampsystem du så et glimt af, virker således:
"The projectiles can lock on to up to five enemies at once, and after attacking the enemies, they return like a boomerang," siger Nintendo.
Du kan se traileren herunder.
