I forbindelsen med lanceringen af den nuværende konsolgeneration steg den forventede markedspris på de fleste store spil fra €59,99 til €69,99, og det til trods for at spil generelt monetariseres yderligere på langt flere måder end før, fra Season Passes til dyrere Gold og Deluxe Editions, samt naturligvis mikrotransaktioner i alle afskygninger.
Med Mario Kart World, som i øvrigt ikke blev italesat under selve præsentationen, forsøger Nintendo at hæve markedsprisen endnu en gang.
Det fremgår nemlig af spillets hjemmeside at prisen for den digitale udgave af Mario Kart World bliver hele €79,99, og det er ikke alt, for ønsker du at købe spillet fysisk, og det er der mange Nintendo-fans der gør, så skal du af med hele €89,99.
Det er første gang at almindelige spil sælges til sådan en markedspris, og man skal scrolle helt ned i bunden af hjemmesiden for at finde den digitale pris, og den fysiske er slet ikke at finde i Nintendos pressemateriale.