Nintendo har en enorm medgang lige for tiden, og foruden at fremvise en moderniseret Nitendo DS (DSi) kunne de til deres pressekonference i går fremvise et stærkt udbud af kommende titler. Alle blev annonceret som spil der skulle udkomme mellem nu og slutningen af næste år, men om det kun gælder i Japan ved vi endnu ikke.
I mellem de nye spil var et nyt Punch Out fra Nintendo, samt Sin and Punishment 2 fra Treasure, hvilket fik store dele af redaktionen til at springe rundt i spontan glædesdans. Yderligere blev det afsløret at Pikmin fra Gamecube ville blive genudgivet over Wiiware, hvilket passede godt med Nintendos annoncering af hukommelsesudvidelser til Wii.
Hvis du vil se flere af de annoncerede Nintendo spil, kan det gøres ved at klikke på nedenstående video.