Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo teaser mystisk horror-spil

#WhoIsEmio?
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 10 juli 2024

Ud af ingenting, har Nintendo posted en 15 sekunder lang teaser-video på YouTube, som kunne ligne en teaser for et kommende horror-spil, en genre som Nintendo nærmest aldrig dypper tæerne i.

I videoen kan man se en mand iklædt trenchcoat og hvidt slips med en papirspose hen over hovedet og på posen er der tegnet et smilende ansigt. Videoen er tagget med #WhoIsEmio? - hvor Emio kan oversættes fra japansk til "Smilende mand".

Der er også droppet teasere på mediet X og faktisk er der også et teaser-site på det officielle Nintendo website - og på den europæiske udgave af teaser traileren kan man se, at der er en 18+ PEGI rating, noget som Nintendo sjældent får.

Vi ved ikke mere om hvad det her kan være - men vi holder godt øje og vender tilbage når vi ved mere.

https://twitter.com/NintendoAmerica/status/1811023277764047343

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.