Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo udgiver Game & Watch-konsol til november

Nintendo har haft stor succes med deres mikrokonsoller, der spiller emulerede versioner af klassiske spil til NES og SNES. Nu lancerer Nintendo så en ny retrokonsol, denne gang i anledning af Marios 35 års…
Jakob Hansen 3 september 2020

Nintendo har haft stor succes med deres mikrokonsoller, der spiller emulerede versioner af klassiske spil til NES og SNES. Nu lancerer Nintendo så en ny retrokonsol, denne gang i anledning af Marios 35 års jubilæum.

Game & Watch Super Mario Bros. er designet på samme måde som den allerførste Game & Watch håndholdte konsol, der udkom i Japan i 1980. Du kan spille det originale Ball, der startede det hele, samt selvfølgelig også tjekke klokken.

I modsætning til den gang, har den nye Game & Watch konsol dog en farveskærm, hvorpå du kan spille det originale Super Mario Bros. Og ikke nok med det, så er Super Mario 2: The Lost Levels også inkluderet for dem, der har mod på at prøve den efterfølger, man tilbage i 80'erne vurderede var for svær og frustrerende til spillere uden for Japan.

Konsollen udkommer d. 13 november, og det kræver selvkontrol uden lige ikke at forudbestille den. Der er dog endnu ikke kommet nogen pris frem, så måske den kan afskrække en smule.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.