Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo udspørger japanske gamere om Game Key Cards

Den udbredte udgivelsesform, hvor det fysiske kort ikke indeholder spillets data, men udelukkende fungerer som licensnøgle, har skabt en del debat.
Jakob Hansen 14 juli 2025

Der er som sådan ikke noget nyt i Nintendos Game Key Card-lanceringer. Disse spil, hvor kortet fungerer som licensnøgle til at downloade et digitalt eksemplar af spillet, er også tidligere set på Microsofts og Sonys konsoller. Det afskiller sig i praksis heller ikke meget fra mange andre fysiske lanceringer, hvor man er tvunget til, at downloade en stor Day 1-patch.

Imidlertid har tiltaget stadig skabt en del debat. Både fordi Game Key Card-lanceringer har udgjort størstedelen af de fysiske trejepartsudgivelser til Nintendo Switch 2, men også fordi, Nintendo angiveligt kun stiller dyre 64 GB-hukommelseskort til rådighed for tredjepartsudviklere og ikke - som det var tilfældet med Switch 1 - mindre og billigere modeller.

Nu har Nintendo sendt en undersøgelse ud til japanske Switch 2-brugere, hvor de spørger om Game Key Cards. Det rapporterer VGC.

Undersøgelsen spørger først og fremmest, om brugeren har købt en at Game Key Card-lancering, og hvad de kender til konceptet. Derefter kommer det nok vigtigste spørgsmål: "If you wanted to buy a piece of software and there was a Game Key Card or a download version available, which would you choose?"

Game Key Cards har visse fordele i og med, at man kan bruge sit digitale spil på flere konsoller (kortet fungerer som nævnt som licensnøgle), og man derfor også kan sælge spillet igen.

Omvendt har man stadig behov for en stor download, og man skal rent faktisk slæbe det fysiske kort med sig, hvis man eksempelvis tager sin konsol med på ferie.

Hvad synes du om konceptet med Game Key Cards?

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.