Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo-præsident vil pludselig slet ikke kommentere på en Switch-efterfølger

Strategien er dog stadig at "forlænge Switch-konsollens levetid".
Magnus Groth-Andersen 12 maj 2022

De andre gange hvor Nintendo-præsident Shuntaro Furukawa er blevet spurgt om en direkte efterfølger til Nintendo Switch-konsollen, så har han været ganske ærlig, og har i flere omgange slået fast at der ikke arbejdes aktivt på sådan en, eller at man ikke skal forvente at den introduceres indenfor den nærmeste fremtid.

Eksempelvis sagde han ved indgangen til det sidste finansår, at der virkelig, som i virkelig ikke blev introduceret nogen Switch-efterfølger det år. Og hvad skete der så her for nylig da han blev spurgt om det samme? Bloombergs Takasha Mochizuki fulgte med, og har skrevet følgende:

https://twitter.com/6d6f636869/status/1524010231063142400

Ja, han nægtede at kommentere på spørgsmålet overhovedet, som naturligvis har skabt spekulation om hvorfor. Naturligvis er dette ikke nogen bekræftelse af at der kommer ny hardware i løbet af dette finansår.

Tværtimod slog Furukawa fast, at den nuværende strategi er at "forlænge Switch-konsollens levetid".

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.