Dansk
Gamereactor
nyheder

Nintendos næste konsol er delvist blevet afsløret af Dbrand

Deres aggressive marketingsstrategi har nu ledt dem til et drastisk påfund.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nintendo holder, af uransagelige årsager, stadig kortene tæt ind til kroppen i forhold til Switch 2, selvom at der officielt sælges accessories til konsollen, at CAD-modeller har fortalt stort set alt vi behøver at vide og at fans nu har ventet meget, meget tålmodigt på konkret nyt.

Nu taler vi ikke længere om små accessory-producenter, for nu har aggressive Dbrand også valgt at tage bladet fra munden - ja, til trods for at der potentielt kan være måneder til at Nintendo selv afslører Switch 2 (eller hvad den end kommer til at hedde), så har de afsløret en officiel Killswitch til den.

Og på deres hjemmeside er der ikke bare billeder af den her Killswitch, der er billeder af selve konsollen i hvad der ligner det færdige design.

Dbrand CEO Adam Ijaz har bekræftet overfor Gamereactor at designet er baseret på de egentlige Switch 2-dimensioner fra 3D scanninger af hardwaren. Dermed ved vi at den er større end en Switch OLED, altså 27 centimeter bred i stedet for 24 centimeter, 11.6 centimeter høj i stedet for 10.2 centimeter:

"That is correct: it is the Switch 2 with our Killswitch case on it (similar in principle to our Killswitch for the Steam Deck, ROG Ally, and ROG Ally X)".

Nintendos næste konsol er delvist blevet afsløret af Dbrand


Indlæser mere indhold