Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Nitro Deck

Denne Switch accessory gør din konsol bedre, men du skal ofre funktionalitet for det.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom du netop har investeret i en OLED-variant af Switch-konsollen, synes at spillene så absolut er det vigtigste, og måske ikke går op i cutting-edge features, så er det efterhånden svært at abstrahere fra, at Switch-konsollen er relativt antikveret. Det betyder ikke at nogle former for teknologi kan være mere tidløse end andre, og Nintendo har aldrig været interesseret i at dyste med på kanten af hvad der er muligt.

HQ

Så hvad gør man hvis man elsker spillene på Switch, men er træt af hardwaren? Man forærer sig selv en Nitro Deck, en slags mobil dock du klikker selve skærmen fra din OLED- eller standard Switch ned i, og så får du, på en række måder, en slags Switch 2.0.

Okay, så mere lavpraktisk er det en slags robust plastikramme med en han-USB-C port i bunden, som tager imod skærmmodulet, og tilføjer en slags håndholdt oplevelse rundt om med D-Pad, face-knapper, triggers - hele molevitten. Udover det er der en indbygget stander bagpå, hvis du eksempelvis gerne vil have den stående på et bord, fire remappable knapper, og analogpindende er Hall Effect, som betyder at de aldrig, som i aldrig, vil udvise såkaldt "drifting", som har vist sig at være et gentagende problem ved almindelige Joy-Cons.

Nitro Deck

Bagpå er der desuden en USB-C port, der lader dig lade imens du spiller (som jo er nødvendigt eftersom den bruger konsollens egen port), samt display out, så du kan sende signalet videre til en skærm samtidig.

Dette er en annonce:

Det er alt sammen toplækkert, og producent CRKD har tydeligvis vidst præcis hvad de gik efter, for Nitro Deck oser af intentionelt design, af tydelige rammer, og både komfort og mekanisk præcision som følge af det bedre greb og de mere responsive knapper kan mærkes med det samme.

Men, lad os lige tage tyren ved hornene her. En Nitro Deck gør unægteligt din Switch tungere - den vejer på egen hånd 272 gram. Den gør den også større. Jeg ville argumentere for at komforten bliver noget lig en Steam Deck, som er fantastisk, men den passer ikke længere i normale Switch-tasker. Derfor koster den pludselig ikke 525 kroner, for med CRKD's taske, der naturligvis er designet med Nitro Deck for øje, så er prisen 749. Det føles dog stadig som en fin pris.

Desuden kan man ikke længere bare sådan lige fjerne sine Joy-Cons og spille med skærmen foran sig på et bord, eller give den til en ven, og dermed ofrer man lidt kernefunktionalitet for at få en bedre enlig spiloplevelse. Du kan jo have de almindelige Joy-Cons med dig rundt, men stadig.

Nitro Deck
Dette er en annonce:

Når du dog sidder med Nitro Deck i hånden, så er det tydeligt at du får noget for de ofringer, nemlig en langt, langt bedre oplevelse tværs over de fleste spil, når du altså spiller alene. Vi har spillet Super Mario Bros. Wonder, Super Mario RPG og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom med Nitro Deck på, og det er altså svært at gå tilbage, selvom du får en slankere, mere transportabel og mere alsidig profil.

Men samtidig er det svært at slippe, at man betaler for noget, som fjerner mange af Switch-konsollens originale fordele. Ingen Amiibo-support gør også kun det hele værre, og det skal ses i forlængelse af at siderne ikke er aftagelige, at den bliver meget tungere og skal fragtes i en specialdesignet taske. Men er du seriøs omkring Switch-brug, og primært spiller selv på sofaen, så er der tale om noget ganske særligt. Det er bare ærgerligt at ens brug skal være så specifik, før den giver mening.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Nitro Deck

Nitro Deck

GADGET-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Denne Switch accessory gør din konsol bedre, men du skal ofre funktionalitet for det.



Indlæser mere indhold