Savner du lidt over the top action og et syretrip af en historie på din Nintendo Switch. Så kan du nu få fingrene i de to kultspil No More Heroes og No More Heroes II: Desperate Struggle, der netop er blevet frigivet til download på Nintendo eShop.
I de to klassiske Wii-spil, forsøger man som otaku-lejemoderen Tarvis Touchdown at kæmpe sig til top på lejemorder-ranglisten. Med arkadeinspirerede visuelle effekter og over the top hack 'n slash gameplay er der tale om action brag af de store.
Udover annoncereingen af de to klassiske titler fik vi endnu en trailer for det kommende No More Heroes III, der lancerer i 2021. Der blev ikke vist gameplay, men til gengæld lærte vi, at Travis Touchdown denne gang skal kæmpe mod lejemordere fra hele galaksen.
Spillenes skaber Suda51 er kendt for sin excentriske stil, og han er ikke blevet mindre mærkelig med årene, så det tegner rigtigt godt.