Først var der konkurrence om flest megapixels, så var den trykfølsomme skærm det store hit, hvor 2009 ser ud til at have den digitale forretning som det store samtaleemne. Sidste år lancerede Apple med stor succes til følge, nemlig deres helt egen forretning på iTunes, hvor forbrugerne har kunnet købe diverse musik, spil og tredjepart programmer. Dette marked vil finske Nokia nu have en bid af.
Tjenesten får navnet Ovi Store og vil være klar allerede til sommer. N97 modellen bliver den første af en lang række modeller, der vil have programmet installeret. Smartere og mere brugervenlig ser denne ud til at blive, da der her tages hensyn til din geografiske placering på verdenskortet. Så befinder du dig i det flotte Rom vil specifikt indhold tone frem på oversigten. På samme skærm vil du kunne se dine venners foretagen og Nokias helt egne anbefalinger til netop din model. Når Ovi Store og N97 går i luften til juni bliver det med helt samme forretningsmodel som Apple, idet mobilproducenten selv får 30 procent, hvor udviklerne får de resterende 70.
Med stor optimisme fra Finland ser Samsung lidt mere skeptisk på tingene, da de mod forventning ikke annoncerede noget tiltag under Mobile World Congress i Barcelona. Du kan allerede købe programmer direkte fra telefonerne, hvor Omnia HD vil have et stort udvalg. Derfor har man endnu ingen grund til, at følge trop.