Nokia N96 er telefonen der skal overtage for N95, og har hele 16GB indbygget hukommelse til musik og andre medier. Kameraet er på 5-megapixel, med Carl Zeiss Tessar linse, to dioder til flash, 2.8" QVGA display, DVB-H tuner, 3,5mm indgang til hovedtelefoner, A2DP, og stereohøjtalere. Telefonen har WiFi, AGPS og naturligvis den nye N-Gage platform installeret.
N-serien har også fået en ny model til at løfte arven fra sidste års N81 og N82. N78 er en telefon i middelklassen, men har stadig meget at byde på. Blandt andet får du en FM transmitter, 3.2-megapixel kamera, AGPS, Series 60 Third Edition Feature Pack 2, Bluetooth og WiFi. En virkelig potent model når man tænker på at Nokia beskriver den som "middel-klasse".

Den sidste af de tre telefoner jeg har valgt at fremhæve, er Nokias nye 6210 Navigator, som tager over for den succesfulde Nokia 6110 Navigator. Telefonen har fået et acceleratormeter som hjælper med GPS navigationen, og udnytter Nokias nyligt annoncerede Maps 2.0 applikation. En stor forbedring over forgængeren, er at telefonen nu har fået et indbygget kamera på 5-megapixel og xenon flash.
