Elektroduoen Troels Holdt og Lars Malm er tilbage med nye vers pakket ind i samme drømmende lyd, som vi husker den fra deres debutplade tilbage i 2006. Deres yderst uundgåelige hit, Berlin, gjorde dem populære - og debutpladen var også en af de bedre af slagsen. Nu er det så blevet til Endnu En, hvis jeg må tillade mig at være så klichéfyldt.
Selve lyden er ikke til at tage fejl af. Vi befinder os stadig et sted derude, hvor alting er lidt flyvsk, vokalen er sværmende og teksterne til at forstå. Det er i sig selv ikke synderligt interessant eller overraskende fra deres kant. Men de mestrer det nu ganske godt, og man kan i få øjeblikke godt fornemme, hvor det er, drengene vil føre en hen.
Men midt i al dagdrømmeriet bliver man afbrudt af forstyrrende seancer, der henleder tankegangen på intetsigende ekstase, der går helt i selvsving oppe i synthpop-himmelen. Men de formår at fastholde opmærksomheden på numre som Endnu En og Mig Og Min Vagt, der begge er velsammensatte, dagdrømmende og eftertænksomme drengestreger - det er bare for lidt, kun at have to af slagsen, på et album, der indeholder 12 af slagsen.