Statens Forureningstilsyn i Norge råder miljømyndighederne til at indføre forbud mod en række miljøgifte som findes i det meste forbrugerelektronik, og elektronikbranchen er gået på barrikaderne. Forslaget har været oppe og vende før, og rent faktisk var det fremme allerede sidste jul. Det er dog stadig et sprængfarligt emne, for selvom de fleste vil gå ind for at begrænse miljøsvineriet og komme de farlige giftstoffer til livs, kan det gå hen og få stor betydning i en valgsituation, og i sidste ende styrke oppositionen.
Hvis forslaget gik hen og blev vedtaget ville det betyde at de asiatiske producenter som leverer størstedelen af elektronikken skulle efterleve de nye miljøkrav, og selvom det ville kunne gøres uden de store omkostninger, er det stadig utænkeligt at det ville ske. Norge ville i stedet skulle blive selvforsynende - også en usandsynlig mulighed.
Heldigvis er forslaget slet ikke officielt taget op til vedtagelse endnu, og det tyder heller ikke på det ville kunne gå hen og blive vedtaget, så det lader til der alligevel mere er tale om en skræmmekampagne. Hensigten er god nok, men som det ser ud i øjeblikket ville det være umuligt at gennemføre i et enkelt land, og vil nok i stedet kræve et internationalt fokus før der reelt ville kunne rokkes ved noget.