Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Nothing Phone (2)

Nothing står overfor "den svære to'er", men klarer den i brede træk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi var ret vilde med Nothing Phone (1) da den udkom sidste år. OnePlus-skaber Carl Pei formåede ikke bare at design en funktionel, ren Android-oplevelse, men samtidig at give telefonen noget som uhyre mange budgetvenlige Android-telefoner virkelig mangler - personlighed. Jo, det transparente design, og den dertilhørende Glyph interface, er jo et gimmick, men et godt gimmick var lige præcis hvad en virksomhed som Nothing havde brug for.

HQ

Men nu er Nothing ikke nogen scrappy underdog længere. De solgte 800.000 eksemplarer af Phone (1), og står nu overfor det man i mange brancher kalder "den svære to'er". Den er 1000 kroner dyrere herhjemme, en stigning fra en startpris på 3999 til 4999 kroner, men ligeledes er ambitionsniveauet, specifikationerne og meget, meget mere.

Nothing Phone (2)
Nothing Phone (2)

Okay, så hvorfor er den dyrere? Først og fremmest er den mere luksuriøs i hånden. Den transparente bagside kurver nu lidt mod kanten, og det giver telefonen en afrundethed der ikke var plads til på den skarpe Phone (1). Phone (2) bruger 100% genbrugt aluminium, og man kan øjeblikkeligt mærke at "raffinement" har været en central mission for holdet bag.

Dette er en annonce:

Skærmen er 6.7", som er gigantisk. Det er derudover 120Hz, og LTPO, og det kan let ramme de der 1000 NITS, der gør at den let kan bruges i al slags vejr. Der er ikke sket meget siden sidst her, men det er virkelig et brugbart display.

Den opdaterede Glyph interface har langt, langt flere individuelle LED'er nu, så der er flere måder for dem at tjene dig mere funktionelt, udover naturligvis at være en æstetisk fornøjelse, der endnu ikke er blevet gammel. Sætter du en timer, tæller lamperne gradvist ned, og den kan også indikere din opladningsprocent. Du kan lave dine helt egne lysshows i Glyph Composer, og Nothing har åbnet op for integration fra tredjeparter, og har allerede fået store samarbejder i gang med eksempelvis Uber. Det er ikke sikkert at vi alle kommer til at bruge Glyph, eller sågar kigge synderligt meget på bagsiden af vores smartphone, men jeg bifalder stadig konceptet og eksekveringen.

Nothing har derudover strammet op på chipset-fronten, og har implementeret en Snapdragon 8+ Gen 1, et af flagskibene. Var der reelt brug for det? Det virker ikke som om at dem der fortsat bruger Nothing Phone (1) i dag, brokker sig over Snapdragon 778G+, selv efter et års brug. Men naturligvis er det denne vej vinden blæser, og jeg tænker at det også er den primære årsag til prisstigningen. Det er en chip mange af os er bekendte med, og den er naturligvis hurtigere, vil være hurtigere i længere tid, og tillader implementeringen af en hurtigere Image Signal Processor til kameraet. Kombineret med 8GB RAM og enten 128, 256 eller 512GB plads, jamen så er Nothing Phone (2) lynhurtig.

Det skyldes også at software-oplevelsen er så ren. Jo, NothingOS 2.0 tillader en dybere tilpasning af blandt andet ikoner og widgets, og pænt ser det altså ud. Men hele ideen er at det her skin ikke skal komme i vejen, og det gør det så sandelig heller ikke.

Dette er en annonce:

Batteriet er på hele 4700mAh, og det er den helt store positive overraskelse, da den let, let kan holde to dage. Du får desuden trådet opladning på 55 watt og trådløs opladning oven i.

Nothing Phone (2)
Nothing Phone (2)

På kamerasiden er Nothing overgået til to 50 megapixel sensorer, hvoraf den centrale wide nu bruger en Sony IMX890-sensor. Der er en ny 18-bit ISP, man kan skyde i 4K/60fps og der er både EiS og OiS. Resultatet er... ja, det er fint. Nothing Phone (2) tager fine billeder, og du kan sagtens stole på den når det gælder familie- og feriebilleder.

Men men men, nu kommer vi til prissætningen, for Nothing har hævet prisen til 5000 kroner, som er godt og vel 1500 mere end du betaler for en Pixel 7a, en telefon som uden tvivl har det bedre kamera. Men naturligvis er det ikke samme chipset, samme hastighed, samme Glyph interface eller samme opladningshastighed. Nothing har stadig et godt bud her, og selvom at alle specifikationerne er et flagskib værdig, så bliver den lanceret til 2500 mindre end Samsungs S23 gjorde tilbage i januar.

Pixel 7a er en game changer, det vil den være i noget tid, men Nothing har stadig masser af byde på, og hvis du gik ned og lagde de 4999 på disken for en Phone (2), så ville jeg ikke klandre dig for det.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold