Skip to main content
Gamereactor Nyheder MindsEye
Nyheder

Nu kan du prøve MindsEye i ny gratis demo

Et af 2025's mest kritiserede spil får gratis demo i form af "Free Starter Pack" udgave.
Palle Havshøi-Jensen 2 december 2025

Det er omkring seks måneder siden, at MindsEye udkom på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC og det var bestemt ingen succes. Spillet blev voldsomt kritiseret for ganske enkelt ikke at være færdigt og der dukkede mange utroligt morsomme videoer op på de sociale medier, med spillets mange bugs.

Derefter var der et grimt efterspil, hvor chefen for udviklerne hos Build A Rocket Boy beskyldte sabotører for spillets katastrofale lancering, mere end 100 ansatte blev fyret og mange andre ting - og det hele var ganske uskønt at se på.

Siden da har Build A Rocket Boy arbejdet på at opdatere spillet og det har løbende modtaget seks store opdateringer i forsøget på at rette op på de mange fejl og mangler. Den seneste opdatering er netop udkommet og i samme ombæring er en "Free Starter Pack" (hvorfor ikke bare kalde det en demo, for at mindske forvirring?) landet, hvor man kan spille en lille del af spillet, blandt andet den syvende mission (Robin Hood), der af mange er blevet nævnt som spillets bedste mission, samt 14 såkaldte Arcadia missioner.

Build a Rocket Boy siger, at denne Free Starter Pack løbende vil blive opdateret "offering new ways to play" som kan betyde, at Robin Hood missionen måske kan blive skiftet ud med en anden kampagne mission med tiden.

MindsEye Free Starter Pack er tilgængelig på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam - så hvis du har været nysgerrig på MindsEye, men ikke har ville smide penge efter det, så har du nu muligheden for at prøve spillet helt gratis.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.