Under deres E3 konference tilbage i juni annoncerede Bethesda at tre ny udvidelser på vej til Fallout 4. Kort efter konferencen fortalte de så også, at Nuka World ville blive den sidste, de ville lave. Men så, nogle få uger senere, sagde Pete Hines, at det muligvis ikke bliver den sidste alligevel. At de ville lave flere, hvis holdet var med på det. Det viser sig så, at det var de ikke.
Da Dylan Andes spurgte Hines, om de ville eller ikke ville udgive flere udvidelser efter Nuka World i august, sagde Hines, at det altså ville blive den sidste.
Det er ikke just overraskende, hvis man tænker på at Bethesda Game Studios arbejder på flere andre store projekter, men det er sikkert ret skuffende for Fallout 4-spillerne - især når man lige havde fået håbet op igen!