I går sendte vi det seneste nummer af Gamereactor i trykken, og i dag kan vi så fortælle dig hvad det indeholder. Oktober nummeret er på intet mindre end 80 sider og det indeholder:
Beta-test
Vi kigger bl.a. nærmere på Super Mario Galaxy, Phantasy Star Universe, Excite Trucks, Bioshock, The Legend of Zelda: Twilight Princess, Rainbow Six: Vegas, Sonic and the Secret Rings og Guitar Hero II.
Anmeldelser
Vi anmelder bl.a. Battlefield 2142, Dark Messiah of Might & Magic, Splinter Cell: Double Agent, Scarface: The World is Yours, Power Stone Collection, Ridge Racer 2, Pro Evolution Soccer 6 og Killzone Liberation.
Artikler
David Fukamachi Regnfors tog turen til Amerika for at spille og opleve Resistance: Fall of Man. Læs vores fem sider store artikel om Sonys nok vigtigste lanceringsspil. I mens har Asmus set nærmere på Gears of War, mødt Cliffy B og spillet både single- og multiplayer udgaven af spillet. Og sidst men ikke mindst så har vores svenske eventyrer Mikael Sundberg været en tur gennem The Burning Crusade. Læs alt om hans oplevelser i magasinet.
Ud over dette har vi naturligvis kronikker af Mathew Kumar og Jesper Nielsen, en stemningsrapport fra X06, eksklusive billeder og informationer omkring det næste Burnout og anmeldelser af de nyeste DVD- og musik-skiver.
Nedenfor er coveret til magasinet. Det er på gaden fra på mandag.