Det kan efterhånden ikke rigtig komme som nogen overraskelse for nogen, men Nvidias kommende serie af grafikkort, RTX 50-serien, står til at blive markant dyrere og forøge strømforbruget lige så drastisk.
Det forventes at kortene afsløres unders CES i disse dage, og angiveligt kommer samtlige kort i denne serie, med særligt fokus på det kommende RTX 5090, til at bruge meget mere strøm, præcis som mange allerede har forudsagt.
Nye rygter ovre hos Ars Technica afslører eksempelvis at RTX 5090 muligvis har et forbrug, eller TDP, på lige omkring 575W. Til sammenligning blev RTX 4090 lanceret med en TDP på 450W.
Denne forøgelse bringer os ret tæt på hvad en enkelt 12VHPWR connector kan levere, som er 600W, men det betyder dog ikke at kortet nødvendigvis trækker den her strøm hele tiden.