Skip to main content
Nyheder

Ny Bleach: Rebirth of Souls trailer afslører ny spilbar karakter

Har Bandai Namco en ny manga-succes på hånden med det kommende Bleach: Rebirth of Souls kampspil?
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 30 december 2024

Bandai Namco og udvikler Tamsoft har frigivet en ny trailer fra Bleach: Rebirth of Souls, der introducerer en ny spilbar karakter Shinji Hirako, kaptajn og leder af Gotei 13's 5. division. Du kan se meget mere til ham i den nye flotte trailer nedenfor.

Bleach: Rebirth of Souls er baseret på den populære mangaserie skabt af Tite Kubo, som blev publiceret i Weekly Shonen Jump magasinet i 15 år fra 2001 og frem til 2016. Serien er også blevet lavet en anime TV-serie, der løb fra 2004 og frem til 2012 og nu er der altså et nyt spil i serien på vej.

Der findes allerede en lang række spil i Bleach universet, som er udkommet til en lang række platforme lige fra PS2, PS3, PS4 og Nintendo Wii til Xbox One, Nintendo DS, iOS og Android og der er udgivet af en række forskellige publishers som Sony, NIS og Sega.

Bleach: Rebirth of Souls er ikke det første spil i serien, der udgives af Bandai Namco og set i lyset af deres track record med andre manga- og anime-serier som for eksempel Dragon Ball, så skal det her nok blive interessant.

Bleach: Rebirth of Souls udkommer 21. marts 2025 til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox Series X/S og PC via Steam.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.