Ubisoft ventede indtil det sidst tænkelige øjeblik med at fortælle os at PvP-delen af Ghost Recon: Wildlands ikke ville være parat til udgivelsen, men at denne del i stedet ville ankomme som en gratis opdatering senere på året. Nu er det tid til at lære mere om tilføjelsen.
Delen hedder Ghost War, og her skal to grupper af fire spillere op imod hinanden i store åbner baner. Man kan vælge imellem et hav af forskellige klasser, hvoraf hver af dem har specifikke våben og evner.
Derudover har Ubisoft implementeret to nye systemer. Det første gør at du ikke kan se lige så godt når du er under fjendtlig beskydning. Det andet system er en visuel hjælp der kan assistere dig i at afgøre hvor beskydningen kommer fra.
Ghost War går i åben beta senere på sommeren, og herunder kan du se en trailer.