Der var så sandelig delte meninger om den nye Ghostbusters-film for nogle år siden med blandt andet Melissa McCarthy og Kristen Wiig i hovedrollerne, men nu har Sony Pictures noget lidt mere interessant i støbeskeen.
Entertainment Weekly kan bekræfte at en ny film, der i øvrigt er en efterfølger til de originale to, er undervejs, og ankommer næste år.
Det bliver sågar den originale instruktør og skuespiller Ivan Reitmans søn, Jason Reitman, der skal instruere filmen, og han har tidligere stået bag Juno, Thank you for Smoking og Up in the Air.
Det vides endnu ikke om dele af det originale cast vil vende tilbage, men der er allerede en teaser trailer ude. Den kan du se herunder.