Vi har vidst i en længere periode, at VR kan meget, meget mere end bare at forbedre indlevelsen i spil. Allerede nu kan du besøge storbyer inden du bestiller flybilletter, blive placeret midt i en storslået action-scene og nu også træne potentielle operationer på menneskekroppen.
En ny applikation, kaldet YOU VR, bliver nemlig ny benyttet af organisationen Sharecare, og applikationen bruger HTC Vive-headsettet til at få et større overblik over menneskekroppen og anatomien.
Ved hjælp af YOU VR kan læger nemlig simulere effekten er forskellige symptomer eller sygdomme på en fiktiv krop, for så derefter at vælge den bedste strategi.
Sharecare begyndte at eksperimentere med simulerende animation allerede tilbage i begyndelsen af det nye årtusinde, men først nu har teknologien indhentet ideerne.
Du kan se en længere introduktionsvideo til YOU VR herunder, og hvordan skaberne bag projektet gik fra ide til virkelighed.
