Der er mange der afventer Grand Theft Auto VI med stor spænding, og spørgsmålet er så bare om hvorvidt løftet om en lancering i 2025 kommer til at holde. For nylig sagde kilder til Kotaku, at selvom planen fortsat holder, så har udviklerne hos Rockstar allerede diskuteret en potentiel forsinkelse til 2026, skulle de ikke være tilfredse med tempoet.
Men de her samtaler har altså, ifølge en anden kilde, ikke fundet sted. Denne gang er det Mike Straw fra de uhyre pålidelige Insider-Gaming der slår fast via X, at alt peger i retning af en lancering i 2025.
https://twitter.com/MikeStrawMedia/status/1772349615284645941
Naturligvis er der altid muligheden for at store spil ikke kan nå at blive færdige til tiden, og det kræver en forsinkelse, men åbenbart holder Rockstars plan, og alt tyder på at en lancering i 2025 er indenfor rimelighedens grænser.